Hatting Bakker – en bæredygtig og rekreativ bydel i Horsens Kommune

Vi udvikler området Hatting Bakker og bringer natur og byliv tættere sammen. Vi vil udnytte landskabet og området, så der skabes fælles uderum, aktiviteter og nye naturoplevelser for borgere og besøgende i alle aldre og sikres en øget biodiversitet.

Det nye landskab med bakker og dalstrøg vil på én gang sikre værdifuld afskærmning mellem intens infrastruktur og eksisterende natur og byområder samt projektets nye bolig- og velfærdsoaser, ligesom et klimabassin til opsamling af områdets overfladevand med forskellige vanddybder og varierende brinker vil understøtte og udvikle områdets flora og biodiversitet med en mere vild natur.

Hatting Bakker visualisering
Hatting Bakker visualisering

Endelig har vi en vision om med projektet at skabe en række understøttende rammer for borgere med specielle behov, herunder et friplejehjem, daginstitution, demenscenter, neurocenter og hertil knyttede botilbud og faciliteter. Vi kalder det en ”omsorgslandsby”, et fællesskab mellem borgere i alle aldre med forskellige behov med bæredygtighed, rekreative naturtilbud og synergier mellem de enkelte omsorgstilbud som omdrejningspunkt.

Vi arbejder frem mod at have en lokalplan på det rekreative og naturskønne område i Hatting Bakker i løbet af 2024, hvorefter vi kan tage fat på opførelsen af det spektakulære projekt.

Hent PDF