Europas første og største parkerings- og opladningscenter med EU-platincertificering midt i Danmark
Vi har udviklet og opført og forestår nu driften af Recharge City, der er et nyt og innovativt parkerings- og opladningscenter på en 270.000 kvm stor grund ved afkørsel 57 Horsens Syd på motorvej E45.
Med støtte fra EU er ambitionen med Recharge City at forbedre forhold for chauffører og sætte nye standarder for hele transportbranchen ved at skabe et attraktivt og sikret opholdssted for mennesker på farten – og samtidig imødekomme efterspørgslen i hele Europa på flere sikrede parkeringspladser. Recharge City er det første af sin slags med EU-platincertificeret parkeringsområde til 450 lastbiler med 24-timers overvågning.
Faciliteter for alle
I Recharge åbner blandt andre Zleep Hotels, Circle K, Café Gnist, Carl’s Jr., Scania Academy, DEKRA og mange andre. Hele området kommer til at være et full service parkerings- og opladningscenter, hvor der også kommer med servicestation, tankanlæg, ladestandere, værksteds- og vaskeområder for tung trafik, ordentlige toilet- og badeforhold samt udendørsområder – for langtidschauffører, den almene bilist på farten eller familien fra lokalområdet. Recharge City er stedet, hvor hviletid bliver til kvalitetstid. Den officielle indvielse af parkerings- og opladningscentret fandt sted 15. marts 2024.
Nye standarder for chauffører
Recharge City er Europas første og største parkeringsområde for lastbiler med EU-platincertificering – et område, der vil sætte nye standarder for transportbranchen med fokus på sikkerhed, forbedrede arbejdsforhold for chauffører samt bæredygtig udvikling. Det er ikke bare en rasteplads men stedet, hvor hviletid bliver til kvalitetstid.
I Recharge City får chauffører adgang til et hav af faciliteter, der løfter niveauet for deres hviletid. Her kan de parkere i et topsikret parkeringsanlæg med 24 timers videoovervågning, de får adgang til chaufførlounge med køkkener, tv-stue, bordtennis, bordfodbold, dart, siddeområder og meget andet. Derudover er der pæne og rene bade- og toiletfaciliteter samt møde- og konferencelokaler til udlejning.
Fra bar mark til færdigt projekt på under 2 år
Udviklingen af Recharge City begyndte i 2022, da området endnu var en bar mark. Med visionen om at skabe fremtidens rasteplads, blev Recharge City opført.
- September 2022 – første spadestik taget
- September 2023 – rejsegildet på projektet blev fejret
- Marts 2024 – åbningen af Recharge City blev fejret med en stor åbningsfest