Michael Mortensen årsrapport 2022/23
Vi kan nu offentliggøre årsrapporten for Michael Mortensen ApS for regnskabsåret 2022/23. Årsrapporten samler alle de gode projekter, der er igangsat i regnskabsåret på tværs af hele koncernen samt regnskabet for koncernen.
Et succesfuldt år med fokus på projektudvikling
Regnskabsåret 2022/23 har været et spændende år med mange nye projekter og milepæle, der kunne fejres. Mortensen Gruppen A/S er for alvor blevet etableret som en selvstændig organisation, der arbejder fokuseret med projektudvikling. Samtidig har HM Entreprenør A/S haft fokus på at fortsætte den gode drift og levere projekter af høj kvalitet og til tiden.
Regnskabsåret har været præget af det ultimativt største projekt i koncernen – Recharge City. Det er det første og største udviklingsprojekt i Mortensen Gruppen A/S og samtidig også det største anlægsprojekt i HM Entreprenør A/S.
Vi kan med stolthed se tilbage på et år, hvor vi i koncernen både har kunne fejre første spadestik og rejsegilde på Recharge City. Det vidner om, at koncernen stadig leverer samme tempo og kvalitet som hidtil – nu blot også både projekt- udvikling, anlægs- og jordentreprise og frem til aflevering af det færdige projekt til lejere og investorer.
Læs hele årsrapporten ved at klikke på knappen nedenfor.
Tempo og kvalitet kræver dygtige medarbejdere
For at kunne levere tempo og kvalitet, som vi gør i hele koncernen, kræver det dygtige og dedikerede medarbejdere, der hver dag yder en ekstra indsats. Derfor vil jeg gerne takke alle medarbejdere for det forgangne år, hvor de endnu engang har leveret et flot stykke arbejde, så vi fortsat kan drive en forretning, hvor alle dele er i orden og leveret til tiden.
En helstøbt forretning
Efter vi i forrige regnskabsår kunne præsentere Mortensen Gruppen A/S som en ny selvstændig organisation, der varetager ejendoms- og projektudvikling i koncernen, kan vi nu præsentere hele koncernen som en helstøbt forretning, der kan varetage projekter helt fra udvikling til færdigopført projekt. Vi ser det som en stor styrke at være en helstøbt forretning, hvilket også afspejler den succesfulde udvikling som hele koncernen har haft i dette regnskabsår.